KLEMENSKER – En 18-årig mand fra Klemensker er blevet tiltalt for at genere politiets arbejde.
Ifølge anklageskriftet er han tiltalt for at have lagt hindringer i vejen for politiets arbejde 18. juni omkring kl. 20:40 i Lille Ellekongstræde i Rønne, idet tiltalte gentagende gange fysisk forsøgte at forstyrre en igangværende politiforretning ved at gå imellem en politibetjent og en person, som politifolkene talte med i forbindelse med uroligheder på stedet.
Retten på Bornholm behandler sagen i den kommende uge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.