RØNNE – En 20-årig mand fra København er ved Retten på Bornholm idømt 20 dages fængsel for vold i Rønne.
Dommen blev gjort betinget med en prøvetid på et år. Desuden skal den dømte udføre 40 timers ulønnet samfundstjeneste inden for en periode på fire måneder, hvor han skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen.
Den 20-årige blev dømt for 12. august omkring kl. 02:00 i Nørregade i Rønne at have slået en jævnaldrende mand i ansigtet med knyttet hånd.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.