RØNNE - En 22-årig mand fra Rønne er blevet sigtet for hærværk, tyveri og for at forstyrre den offentlige orden.

Ifølge Bornholms Politi slog eller sparkede han 16. juni omkring kl. 01:10 på en glasrude til en plakatudstilling hos Rønne Bio på Store Torv, så den knustes. Der skete skader for 7.100 kr.

Politiet mistænker ham også for at have stjålet et sæt høretelefoner 18. maj på Arne Jensen Bar på Laksetorvet i Rønne til en værdi af 400 kr.

Den 22-årige er også sigtet for samme sted, men den 26. maj, at have råbt til en anden mand samt opført sig støjende, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige ro og orden.

Retten på Bornholm behandler sagen mod den 22-årige i den kommende uge, hvor anklagemyndigheden håber, sagen kan gennemføres som en tilståelsessag.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU