Kommunen samarbejder med Genklang om gratis og anonym rådgivning til unge mellem 12 og 24 år
BORNHOLM – Unge bornholmere, der vokser op med alkohol- eller stofproblemer i familien, får nu lettere adgang til gratis og anonym rådgivning gennem et nyt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune og Genklang.
Genklang er et landsdækkende tilbud til unge mellem 12 og 24 år, der vokser op eller tidligere har levet i familier med misbrugsproblemer.
De unge kan få hjælp via chat eller telefon uden henvisning fra kommunen. Tilbuddet omfatter også digitale værktøjer og samtaler med en fast rådgiver.
Kun få får hjælpIfølge Børns Vilkår modtager kun to procent af de børn og unge, der vokser op med alkohol- eller stofproblemer i familien, specialiseret hjælp.
– Nogle unge går alene med bekymringer om alkohol og stoffer i familien. Med Genklang vil vi gøre hjælpen mere synlig og tilgængelig, så flere unge oplever, at de ikke står alene, siger velfærdsdirektør Trine Dorow fra Bornholms Regionskommune.
Det nye samarbejde skal supplere kommunens eksisterende tilbud og gøre det lettere for unge at søge hjælp, også hvis de ikke ønsker at henvende sig direkte til kommunen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.