Ny analyse viser, at 3,5 procent af Bornholms børn lever i familier med meget lav indkomst
BORNHOLM – Omkring 220 bornholmske børn lever under det såkaldte minimumsbudget – en økonomisk grænse, der ofte bruges som mål for fattigdom.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Lidt under landsniveauPå Bornholm lever 3,5 procent af kommunens børn under minimumsbudgettet. Det er en anelse under landsgennemsnittet på 3,8 procent.
På landsplan drejer det sig om 42.280 børn – en stigning på mere end 7.000 siden 2021.
Basale udgifterMinimumsbudgettet beskriver den indkomst, der er nødvendig for at dække helt basale udgifter som mad, tøj, transport, forsikringer og fritidsaktiviteter. For en enlig forsørger med to børn udgjorde budgettet i 2024 17.626 kr. om måneden inklusive husleje.
Kun det mest nødvendigeIfølge AE viser tallene, at mange familier lever med så stram en økonomi, at der kun er råd til det mest nødvendige.
Analysen peger samtidig på, at regeringens forslag om at halvere momsen på fødevarer og fjerne momsen på frugt og grønt isoleret set vil kunne løfte næsten 5.000 børn over grænsen for minimumsbudgettet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.