24 sigtet under påskekontrol
Arkivfoto: Odin Bang

24 sigtet under påskekontrol

På fire dage nappede politiet 24 bilister for overtrædelse af færdselsloven

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 23-4-14 - 10:39

Bornholms Politi har haft ekstraordinær færdselskontrol i forbindelse med påsketrafikken.

I perioden fra 17. til 20. april blev der i forbindelse med hastighedskontrol foretaget syv målrettede kontroller, hvorunder 49 køretøjer blev bragt til standsning.

Der blev i alt konstateret 23 forseelser. En hastighedsovertrædelse i by og 13 øvrige hastighedsovertrædelser. Der blev desuden sigtet en person for spirituskørsel, en person for narko- eller medicinkørsel, en person for kørsel uden at have erhvervet førerret samt seks personer for øvrige forseelser.

Under spiritus- og narkokontrollen blev der foretaget tre målrettede kontroller, hvorunder 73 køretøjet blev bragt til standsning. Der blev i alt sigtet en person for narko- eller medicinkørsel.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU