25-årig sigtet for tyveri

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 4-10-11 - 09:28

Nordsjællands Politi anholdte mandag aften en 25-årig mand fra Rønne, som er mistænkt for at have begået tyverier.

Kl. 21:44 standsede en patrulje på Kongevejen i Helsingør en personbil, der var forsynet med to forskellige nummerplader, ligesom det viste sig at bilen var afmeldt.

Ved undersøgelse af bilen fandtes blandt andet formodede tyvekoster og amfetamin-rester på et CD-cover. Der blev foretaget anholdelse af en 24 årig mand fra Frederiksværk og den 25 årige fra Rønne, oplyser Nordsjællands Politi.

Den 25-årige afsoner en dom i Horserød Statsfængsel, men var på udgang, da han blev standset, skriver Frederiksborg Amts Avis.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU