Bornholms Politi har sigtet en 27-årig mand fra København for bilkørsel uden førerret.
Den 27-årige blev rutinemæssigt standset på Svanekevej i Rønne tirsdag kl. 21:41.
Manden kunne ikke vise sit kørekort, eftersom han slet ikke havde erhvervet ét - og bilen, han kørte i, havde han ”lånt” af sine forældre uden deres vidende, fremgår det af døgnrapporten hos Bornholms Politi.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.