En 28-årig mand fra Nexø skal være i politiets varetægt de næste tre uger, fordi han er sigtet for et stort antal tyverier og indbrud.
Den 28-årige blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Bornholm, sigtet for et indbrud i Dagli’Brugsen i Nylars i lørdags. Dommeren bestemte, at den sigtede skal varetægtsfængsles frem til 15. marts, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi Henrik Ejby.
Ifølge politikommissær Peter Jørgensen frygter politiet, at den 28-årige på fri fod vil begå ny kriminalitet.
Anholdelsen af den 28-årige kommer efter at politiet har efterforsket et indbrud i Dagli'Brugsen i Nylars begået i lørdags mellem kl. 16:30 og kl. 17:30.
Gerningsmanden havde foretaget indstigning til flaskerum via flaskeautomatens kassebånd. Udstigning via dør, som var aflåst indefra flaskerummet. Der blev stjålet 18 kasser Tuborg med tomme flasker samt to sække med blandet tom emballage.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.