Projektforslaget er sendt til Justitsministeriet, men nu vil folketingsmedlem Peter Juel-Jensen vide, om planerne risikerer at blive udskudt
RØNNE – Planerne om en ny samlet retsbygning i Rønne er igen kommet på Folketingets dagsorden.
Folketingsmedlem Peter Juel-Jensen (V) har stillet spørgsmål til justitsminister Nicolai Wammen (S) om projektets aktuelle status, og om beslutningen om en ny retsbygning risikerer at blive udskudt.
Spørgsmålet kommer, efter at projektet tidligere på året tog et skridt fremad.
Som Bornholm.nu kunne fortælle 6. juli, havde Domstolsstyrelsen sendt et projektforslag til Justitsministeriet.
Den nye bygning skal samle Retten på Bornholm og Østre Landsrets bitingsted under ét tag.
Vil kende tidsplanenPeter Juel-Jensen ønsker nu oplyst, om projektet fortsat forventes prioriteret på finansloven for 2027, eller om beslutningen bliver udskudt til udgangen af 2027 i forbindelse med en ny flerårsaftale for domstolene.
Utidsvarende forholdIfølge Retten på Bornholm er de nuværende lokaler utidssvarende.
Retten er fordelt på to adresser, hvilket medfører dobbeltfunktioner og mangelfulde faciliteter for blandt andre ventende borgere, ældre og personer med handicap.
Planerne om en ny retsbygning udspringer af flerårsaftalen for domstolene for perioden 2024-2027, hvor der blev afsat midler til de første skridt i projektet.
Det er foreløbig uvist, hvornår en ny retsbygning i Rønne kan blive en realitet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.