RØNNE – En 33-årig mand er tiltalt for overtrædelse af færdselsloven efter at have kørt med en trailer, hvor sikkerhedswiren ikke var korrekt monteret.
Ifølge anklageskriftet blev forholdet konstateret 13. juli omkring kl. 20.25 på Sursænkevej i Rønne.
Trailerens såkaldte sprængwire var ikke fastgjort til et beslag eller øje beregnet til formålet. Det kunne ifølge anklagemyndigheden medføre fare, hvis koblingen mellem varebil og trailer svigtede.
Anklagemyndigheden kræver bødestraf og betinget frakendelse af førerretten.
Sagen skal behandles ved Retten på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.