En ny opgørelse fra Socialministeriet viser, hvor mange bornholmske familier der har fået social støtte efter barnets lov
BORNHOLM – I alt 220 bornholmske familier har i 2024 og 2025 fået iværksat en social indsats efter barnets lov.
Det fremgår af et svar fra socialminister Monika Rubin til Folketingets Socialudvalg.
Bornholm er blandt de 17 kommuner med færrest registrerede familier, men tallene er ikke korrigeret for kommunernes størrelse.
Indsatserne omfatter blandt andet familiebehandling, praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet, faste kontaktpersoner og familieanbringelser.
Opgørelsen omfatter kun nye indsatser iværksat fra 1. januar 2024 til 31. december 2025. Det fremgår ikke, hvor mange af de 220 familier der har været i egentlig familieanbringelse.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.