NEXØ - Bornholms Politi har sigtet en 37-årig mand fra Nexø for trusler mod en kvindelig bekendt og hendes kæreste.
Ifølge sigtelsen truede han under to telefonsamtaler 16. april med at begå vold mod kvinden og manden, og nævnte, at han er tidligere rocker.
Truslerne var egnet til at fremkalde frygt hos dem begge, og derfor blev sagen meldt til politiet.
Anklagemyndigheden vil i den kommende uge forsøge at få sagen afgjort som tilståelsessag i Retten på Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.