Politiet har arresteret en 40-årig mand, som fredag aften slog en 15-årig dreng i ansigtet med flad hånd.
Vagtchefen ved Bornholms Politi, Arne Andersen oplyser, at politiet kl. 18:17 blev tilkaldt til en adresse i Åkirkeby, hvor der var husspektakler.
”På grund af at den 40-årige afsoner en dom for vold, og tidligere er dømt for vold, så blev han anholdt og anbragt i arresten. Så vil juristerne tage stilling til, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling,” siger Arne Andersen.
Den anholdte og den 15-årige er ikke i familie, men kender hinanden.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.