ALLINGE - En 44-årig mand fra Allinge er ved Retten på Bornholm blevet idømt en bøde på 7.000 kroner for spiritus- og narkokørsel.
Desuden mister han retten til at føre lille knallert i to et halvt år.
Manden blev standset af politiet den 13. maj omkring kl. 20:33, mens han var fører af en lille knallert på Rønnevej i Allinge.
Det viste sig, at han var påvirket af både spiritus og narkotika under kørslen.
Yderligere blev det afsløret, at han var i besiddelse af 5,25 gram hash til eget brug, hvilket han også er dømt for.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.