VANG – Seks biler var lørdag eftermiddag involveret i et harmonikasammenstød på Borrelyngvej ud for Vang.
En gruppe unge bilister kørte i kortege, da en 18-årig mand fra Rønne, der kørte som nummer seks i rækken, overså, at bilen foran var standset.
Han påkørte den forankørende bil, så bilerne foran blev skubbet ind i hinanden.
Uheldet blev anmeldt til Bornholms Politi kl. 14.12.
Ingen kom til skade, og der skete kun begrænsede materielle skader.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.