450 gæstede NaturBornholm
Det kan være svært at gætte hvilket dyr, der har lagt ægget.

450 gæstede NaturBornholm

AF BJARNE HANSEN / Mandag 14-4-14 - 16:20

På oplevelsescentret NaturBornholm i Aakirkeby oplever de en travl start på sæsonen, med 450 gæster i huset.

”Det er lige som vi bedst kan lide det med masser af liv, og glade børn der laver skumgummikrokodiller, de kan tage med hjem,” siger ledende naturvejleder René Larsen.

NaturBornholm har som sædvanlig i ferier aktiviteter til børnene.

”Det er noget vi gøre mere ud af i år, så der vil være forskellige aktiviteter hver eneste weekend. Men det er kun i påsken, at vi kaster med sten efter rå æg,” siger René Larsen med henvisning til, at der spilles ægge-petanque om eftermiddagen.

Ægsperter
Der står også et terrarie med 16 æg i forskellige former og farver. Det lyder nemt, men det er ikke så let at gætte hvem der har lagt æggene.

”Det er en opgave for Ægsperter, men dem er der heldigvis nogle af på Bornholm ser det ud til. Der er i hvert et tilfælde mange, der undre sig over, at æg kan være så forskellige,” lyder det fra René Larsen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU