59-årig mand dømt for flugt fra politiet
Illustrationsfoto

59-årig mand dømt for flugt fra politiet

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 26-6-19 - 14:46

ALLINGE - Retten på Bornholm satte onsdag punktum i en årelang sag mod en 59-årig mand fra Allinge.

Manden blev 23. januar kendt skyldig i at flygte fra politiet i forbindelse med en anholdelse 8. august 2017.

Spørgsmålet om straf blev i januar udsat, fordi der var tvivl om, hvorvidt den 59-årige skulle gennemgå en mentalundersøgelse for at afklare, om han var egnet til straf.

Da det er afgjort, at det ikke var relevant med mentalundersøgelse, så idømte Retten på Bornholm den 59-årige 30 dages betinget fængsel med et års prøvetid.

Desuden skal han udføre 40 timers ulønnet samfundstjeneste.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU