60-årig begik hærværk i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 19-8-15 - 06:01

En 60-årig mand blev natten til onsdag anholdt og anbragt i detentionen på Politigården i Rønne.

Kl. 03:39 blev politiet tilkaldt til en adresse på Storegade i Rønne, hvor den stærkt berusede mand stod og bankede vedholdende på en hoveddør med et træstykke.

Manden var så beruset, at patruljen ikke mente, han var i stand til at tage vare på sig selv. Efter kontrol på akutmodtagelsen blev han anbragt i detentionen for at sove rusen ud.

Manden havde ifølge vagthavende ved Bornholms Politi Peter Johansen hamret på døren, så der kom skader på den.

- Derfor er han sigtet for hærværk. Han ligger netop nu og sover tungt, siger vagthavende kort før kl. 07:00.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU