En 65-årig mand er ved Retten på Bornholm idømt 30 dagbøder af 500 kroner for at have forgiftet nogle træer på Galløkken i Rønne.
Desuden skal han betale sagens omkostninger, som er 38.000 kroner plus moms, oplyser P4 Bornholm.
Manden er dømt for hærværk mod et dusin træer på fredet område.
Sagen begyndte i 2008, da kommunen opdagede, at der var borehuller i en række døde træer.
Efterfølgende blev en nabo til træerne - der pludselig havde fået havudsigt - tiiltalt for hærværk mod de store træer, der stod i et fredet område.
Dommeren lagde til grund, at det er en formildende omstændighed at sagen har været undervejs i 4,5 år. Det er endnu uvist, om der komme et civilt søgsmål, da retten ikke har taget stilling til erstatningsspørgsmålet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.