Ældre cyklist blev påkørt af bil

AF Bjarne Hansen / Søndag 26-6-11 - 11:42

Der skete søndag formiddag et trafikuheld på Haslevej ved Pluggegårdsvej, der er afkørslen til Nyker. Her blev en 86-årig mand på cykel påkørt af en bil.

Vagtchefen ved Bornholms Politi, Jan Hansen oplyser, at cyklisten i ambulance er bragt til Bornholms Hospital i Rønne, men ifølge meldingerne fra patruljen på stedet er der ikke tale om alvorlige skader.

En politibetjent, der var på uheldsstedet, fortæller, at der endnu ikke er kommet en tilbagemelding fra hospitalet om den ældre mands tilstand.

Politiet fik underretning om uheldet kl. 10:58, og på nuværende tidspunk vides kun, at der var tale om en ældre mand fra Rønne, og at bilen blev ført af en 19-årig kvinde, der bor i Hasle.

Den 86-årige cyklede ud på Haslevej fra Pluggegårdsvej uden at overholde sin vigepligt. Derfor kunne den kvindelige bilist, der kørte fra Hasle i retning mod Rønne, ikke undgå påkørslen.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU