Ældre herre med ulovlig kniv

AF Bjarne Hansen / Onsdag 16-6-10 - 20:12

En 72-årig forretningsmand fra Herfølge er sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, fordi han onsdag ved 16-tiden havde et knivbælte på, da han ville med flyet til København.

Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at kniven på syv centimeter er en del af et bæltespænde, og at manden blev taget i sikkerhedskontrollen i Bornholms Lufthavn.

"Som udgangspunkt står han til syv dages ubetinget fængsel, men jeg vil umiddelbart tro, at juristerne vurderer det som en bødesag eller en betinget fængselsstraf," siger vagtchefen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU