Ældre spritbilist anholdt i Gudhjem

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 4-7-15 - 07:30

En 68-årig mand blev fredag aften anholdt og sigtet for spirituskørsel i Gudhjem.

Vagthavende ved Bornholms Politi Henrik Schwarz oplyser, at manden var fører af en bil, da han kl. 19:30 blev standset og en alkometerprøve viste udslag over det tilladte.

En borger havde set manden ankomme i bil til EuroSpar i Gudhjem og bemærkede, at han lugtede kraftigt af spiritus.

Den 68-årige, der er fra lokalområdet, blev anholdt og bragt til Bornholms Hospital, hvor der rutinemæssigt blev udtaget en blodprøve som bevismateriale.

Manden er også sigtet for at køre bil i frakendelsestiden.

Der venter nu et retsligt efterspil.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU