BORNHOLM – Bornholms Ældreråd anbefaler, at arbejdet med at etablere lokalplejehjem på Bornholm igangsættes hurtigst muligt.
Det sker i kølvandet på den nye lov om lokalplejehjem, som trådte i kraft 1. januar og giver kommunerne mulighed for at oprette plejehjem med større frihedsgrader – men fortsat med kommunalt ejerskab.
I modsætning til administrationens anbefaling om at afvente en ny kommunalbestyrelse, ønsker Ældrerådet at påbegynde processen allerede nu og få udarbejdet et beslutningsgrundlag.
Lokalplejehjem adskiller sig fra traditionelle kommunale plejecentre ved at blive drevet som selvstændige driftsenheder med professionel bestyrelse og mulighed for tilkøbsydelser. Kommunalbestyrelsen vil dog fortsat stå for visitation og finansiering.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.