Alarm om mindre brand

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 4-5-10 - 14:08

Bornholms Brandvæsen blev tirsdag kl. 13:59 kaldt ud til en mindre bygningsbrand i Snogebæk.

Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at brandvæsnet fra Falck i Nexø blev sendt til Hovedgaden 13.

"Der var tale om en overophedet kafferister, som bevirkede at en del af bygningen blev røgfyldt. Efter udluftning kunne bygningen igen anvendes og det er kun kafferisteren, som skal have en service, før den igen kan bruges," fortæller viceberedskabschef Palle K. Tourell.

Der skete ingen person- eller bygningsskade.

Branden er opstået i udsugningsanlægget og er ifølge brandvæsnets indsatsleder på stedet hændelig.


Bjarne Hansen



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU