Alarm om skorstensbrand

AF Bjarne Hansen / Torsdag 26-12-13 - 15:56

Brandvæsnet blev 2. juledag sendt ud til en skorstensbrand på en gård på Skolevejen 21 i Poulsker.

Bornholms Brandvæsen og Falck i Nexø blev alarmeret kl. 15:28:53.

Indsatsleder Kim Riis fortæller, at det var et halmfyr, som udviklede så megen røg, at hele gårdspladsen var indhyllet i røg, men der var hverken fare for bygninger, personer eller dyr.

”Der er en del grise på gården, og vi frygtede i starten, at røgen skulle sprede sig til staldlængen via ventilationsanlægget. Men det skete ikke, så vi lod halmfyret brænde og har så holdt øje med at det ikke udvikler sig,” siger indsatslederen.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU