RØNNE - Bornholms Regionskommune skal spare på den kollektive trafik, hvilket medfører, at BAT skal spare 5,5 millioner kroner over to år.

Baggrunden er, at kommunen forudser et større underskud hos det regionale busselskab end ventet.

I et notat fra kommunen fremgår det, at der må forudses et samlet underskud på 4,4 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes et forventet merforbrug på 2,6 mio. kr.

Merforbruget vedrører især løn- og personaleudgifterne samt udgifter til eksterne vognmænd.

BAT har planlagt en række spareforanstaltninger, som forringer den kollektive trafik, men som kan give en besparelse på op mod 2,2 mio. kr. i 2020 og 3,3 mio. kr. i 2021, såfremt alle forslagene gennemføres fuldt ud.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU