Der var natten til lørdag gadeuorden i Krystalgade i Rønne, og to personer fik i den anledning hver sin bøde.
Uordenen var ud for Krystal-Bodega. Det skete kl. 04:58, hvor to unge kom i slåskamp lige ud for patruljen, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi.
Kl. 01:48 havde der været en episode i Sankt Mortens Gade, hvor to unge var kommet op at skændes, da den ene blokerede gaden for en kørende bil.
"Det endte med at ham, der blokerede gaden - en 20-årig fra Rønne - slog og ramte den anden, men ikke hårdt nok til at vi karakteriserer det som vold. Så han har fået en bøde for gadeuorden," siger vagtchefen.
Bødetaksten for at forstyrre den offentlige ro er minimum 1.500 kroner.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.