NEXØ – Humlebierne er truet. De små bestøvere, der får haver og natur til at blomstre, har brug for kærlig opmærksomhed.
Derfor er alle børn og deres familier i midten af måneden inviteret på besøg på Skolebigården ved Nexø for at bygge bi-kasser sammen med Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm.
Familierne kan tage humlebiernes nye bo med hjem i haven.
- Bier i naturen er vigtige for, at planter kan blive bestøvede og sætte frugter og bær. Men mange bier er truede og i tilbagegang. Vi kan hjælpe bierne godt på vej ved at lade være med at sprøjte i haven og hjælpe dem med føde og gode levesteder i haven, siger biavler Bjarne Hansen fra Bornholms Biavlerforening.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.