Statspenge kan blandt andet bruges på stoppesteder, bus på bestilling og nye transportløsninger
RØNNE – Bornholm forventes at kunne få omkring 800.000 kr. fra en ny statslig pulje til forbedringer af den kollektive trafik.
Pengene kan blandt andet bruges til forbedring af busstoppesteder, bus på bestilling, borgerdrevne transportløsninger og andre fleksible tilbud.
BAT har allerede meldt et projekt ind om at opgradere de bornholmske stoppesteder. Ifølge BAT er stoppestederne slidte, svært læsbare og har ikke været renoveret i op mod 40 år.
Direktionen anbefaler nu, at BAT udarbejder og indsender yderligere projektforslag, så Bornholm kan få del i de statslige penge.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.