Bornholmerne og københavnerne må sandsynligvis til pengepungen, når de skal til at dele pengekasse med indbyggerne fra Frederiksborg Amt.
Udsigterne for amtets økonomi frem mod 2007, hvor den nye hovedstadsregion tager over, er så dårlig, at der er risiko for at Nordsjælland kommer under administration.
Det vurderer formanden for Socialdemokraterne i Frederiksborg Amt, Peter Kay Mortensen (S).
- Vi kan ende i en situation, hvor der ikke er penge nok til amtets lønninger, når vi nærmer os udgangen af 2006, siger Peter Kay Mortensen til Frederiksborg Amts Avis.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.