Importen af varer til Bornholm tæller ikke med, så reelt er klimaaftrykket højere
BORNHOLM – Bornholm har et politisk mål om at nedbringe drivhusgasudledningen, og det kræver, at landbruget påtager sig sin del af byrden.
7,8 tons pr. indbyggerBornholms klimaaftryk udgjorde i 2019 308.073 tons CO2-ækvivalenter, hvilket i gennemsnit er 7,8 tons per bornholmer, viser det udkast til Bornholms Klimaplan, som Bornholms Regionskommune har sent i høring.
Landbruget står for den største del af udledningen på Bornholm.
Ikke overraskende”Det er ikke overraskende, da Bornholm er en landbrugskommune og megen aktivitet knytter sig til landbruget”, konstateres det i klimaplanen.
Opgørelsen omfatter de udledninger, som finder sted på Bornholm samt en procentvis andel af indenrigsflyvningerne og halvdelen af udledningerne fra Køge-Rønne overfarten, mens den anden halvdel tilskrives Køge Kommune.
Importvarer ikke medDe varer som forbruges på Bornholm, men som produceres andre steder i Danmark eller globalt, indgår ikke i opgørelsen.
”Disse udledninger er ikke talt med, fordi klimaplanen lægger sig op ad principperne i Danmarks Klimalov”, skriver kommunen.
Reelt højere aftrykNår CO2-udledningen fra de ting, bornholmerne forbruger, for eksempel mad, tøj, elektroniske apparater og rejser, tælles med, er den enkelte bornholmers klimaaftryk større end de ca. 7,8 tons, som opgørelsen over CO2-udledninger på Bornholm peger på.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.