RØNNE – Bornholmslinjens færger er bedre til at ankomme til tiden end BornholmerFærgens var.
Af Bornholmslinjens rapport til Trafikministeriet fremgår, at færgerne på de samfundsbetingede ruter til og fra henholdsvis Ystad og Køge var 94,7 procent rettidig i havn, mens det med BornholmerFærgen i samme periode året før var 89,2 procent.
Bornholmslinjen sejler også flere afgange. I perioden mellem 1. september og 31. december havde rederiet 1.192 ankomster, mens BornholmerFærgen havde 1.038. Der har således været 154 afgange mere i Bornholmslinjens regi.
Til gengæld havde BornholmerFærgen 16 aflysninger i perioden mod Bornholmslinjens 42.
Link:
Bornholmslinjens rapport til TrafikministerietFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.