Bornholms Brandvæsen i Gudhjem blev onsdag kl. 14:13 kaldt til undsætning i Melsted, fordi en syg person skulle bæres op fra stranden.
Vagthavende ved Bornholms Politi oplyser, at personen havde fået et ildebefindende og skulle på hospitalet. Derfor bad Falck-folkene om assistance.
Indsatsleder Kim Riis fra Bornholms Brandvæsen fortæller, at der var tale om en kvindelig turist, som skulle bæres fra badebroen på Melsted Strand til Melsted Badehotel, hvor ambulancen ventede.
(Opdateret kl. 15:27)FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.