Kommunen kan ikke bare beslutte, at højst en bestemt procentdel af boligerne i en by må være flexboliger
BORNHOLM – Bornholms Regionskommune kan ikke indføre et generelt loft, der eksempelvis fastsætter, at højst 20 eller 30 procent af boligerne i en by må anvendes som flexboliger.
Det fremgår af administrationens juridiske vurdering i forbindelse med en politisk drøftelse af reglerne for bopælspligt og flexboliger.
Hvis kommunen ønsker at begrænse antallet af flexboliger i et område, skal det ske gennem lokalplanlægning, hvor det konkret fastlægges, hvilke områder eller ejendomme der skal være forbeholdt helårsbeboelse.
Et procentvist loft over flexboliger kan dermed ikke i sig selv bruges som redskab til at styre udviklingen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.