Hunde på kirkegårdene og i kirkerummet er blandt årsagerne til, at der skal udarbejdes ens regler
GUDHJEM – Uønsket adfærd på kirkegårdene og i kirkerummet får nu menighedsrådet til at se på reglerne.
Det fremgår af referatet fra menighedsrådet ved Gudhjem Kirke, hvor det blandt andet nævnes, at der opleves problemer med hunde på kirkegårdene og i kirkerummet samt med den almindelige opførsel i kirken.
Samtidig er ønsket at få ensrettet reglerne for alle kirkegårdene.
Menighedsrådet besluttede derfor, at kirkegårdsudvalget skal udarbejde et forslag til et fælles reglement.
Forslaget skal efter planen behandles og godkendes på næste møde i menighedsrådet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.