Bornholms Regionskommunes finansielle egenkapital pr. indbygger var 1. januar 2004 på minus 8.834 kr. Det er mere end dobbelt så slemt som landsgennemsnittet.
Landsgennemsnittet var nemlig på minus 4.117 kr., viser en opgørelse i dagbladet BT.
Den såkaldte »finansielle egenkapital« er af både økonomiske og politiske eksperter udpeget som det mest egnede tal for en direkte sammenligning af den økonomiske tilstand kommunerne imellem.
Begrebet er reelt blot et fint ord for, hvad der står på bundlinien, når alle kommunens indtægter og udgifter er regnet sammen. Eller sagt på en anden måde - det tjener eller taber hver enkelt kommune årligt på driften pr. indbygger.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.