Brød ind og slukkede brand
Foto: Morten Brandborg

Brød ind og slukkede brand

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 18-12-18 - 08:08

RØNNE – Det var en snarrådig 47-årig kvinde fra Nexø, der mandag forhindrede en større villabrand i Rønne.

Det oplyser Bornholms Politi.

Ved 15-tiden så kvinden, at der var ild i en glemt juledekoration i en villa på Aakirkebyvej.

Kvinden havde set ilden gennem et vindue og standsede et par unge mænd, som så sparkede døren ind og fik branden slukket, imens kvinden tilkaldte brandvæsnet, oplyser politiet.

Der skete sodskader i stuen, men ifølge indsatsleder Michael Grømbech-Dam, Bornholms Brandvæsen, kunne branden have udviklet sig til en større brand, hvis ikke kvinden havde handlet kvikt.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU