BORNHOLM - Bornholms Regionskommune vil i de kommende år tage stilling til, hvordan detailhandelskæder kan etablere sig på øen.
Der er sket meget med detailhandelen på Bornholm, fremhæver kommunen i sin nye plan- og udviklingsstrategi.
Både i Rønne og Nexø er nye butikker blevet etableret. Der er fortsat stor interesse
fra detailhandelskæderne i at etablere sig på Bornholm.
"Der er derfor brug for en ny detailhandelsanalyse og eventuelt ny planlægning for detailhandelen.
Detailhandelen er vigtig for bylivet og temaet skal derfor ses i sammenhæng med den strategiske planlægning for Rønne bymidte og desuden øens øvrige byer og bymidter", fremgår det af planen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.