Byforening bekymret

AF Bjarne Hansen / Torsdag 19-4-12 - 10:37

Allinge Sandvig Byforening er bekymret for, at en del af byen tager skade, når der til sommer holdes politisk folkemøde.

I forbindelse med folkemødet skal den gamle Kjærnæs grund anvendes til parkering og til stader og telte med mere.

I et brev til Bornholms Regionskommune henstiller Allinge Sandvig Byforening til at grunden efterlades i samme stand som den bliver modtaget.

”I dag fremstår grunden som en blomstereng, som dagligt glæder beboere og turister. Især i sommersæsonen.

Efter folkemødet vil alle disse blomster være trådt ned og tilbage vil Allinge står med en grund som bliver fyldt med ukrudt. Hvordan vil Folkemødet sikre at vi også efter Folkemødet har en smuk grund at se på?,” skriver Thorbjørn Stenholm på Allinge Sandvig Byforenings vegne.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU