AAKIRKEBY – Danmarks dyreste sommerhusgrund, der ligger uden for Aakirkeby, er endnu usolgt, efter at have været udbudt til salg i over 800 dage.
Prisen er 9,5 millioner kroner, men så får køber også noget ganske unikt, nemlig knap 52.000 kvadratmeter af Ekkodalen med et færdigt fritidshusprojekt.
Arealet er udlagt med skov og eng og med få bygninger tilbage fra det tidligere Almindingen Savværk A/S.
Sommerhusgrunden kan bebygges med indtil 30 selvstændige sommerhuse. Medfølgende foreligger således sommerhusprojekt til opførelsen af de 30 sommerhuse, der tillige indeholder forslag til bebyggelsesplan med tilhørende veje og parkeringsmuligheder samt forslag til bygningstyper.
Projektet for 30 nye sommerhuse følger med i købet af Danmarks dyreste sommerhusgrund.Arealet er for tiden udlagt med skov og eng og med få bygninger tilbage fra det tidligere Almindingen Savværk A/S.
Ejendomsmæglerfirmaet RobinHus i Rønne oplyser, at der er gjort klar til offentlig vand, el og kloakering til selve grunden, men de 30 sommerhusgrunde er endnu ikke byggemodnet.
Sommerhusgrunden udbydes for Almindingen Savværk A/S.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.