DMI har varslet snestorm

AF Bjarne Hansen / Fredag 12-2-10 - 06:49

Danmarks Meteorologiske Institut har udsendt et varsel om snestorm på Bornholm. Frem til lørdag morgen ventes mellem 10 og 15 cm nysne.

Der kommer nordøstlig vind, 10 til 15 m/s.

Vejrudsigten lyder:
Skyet med sne og snefygning det meste af tiden. Temperatur nær frysepunktet og frisk vind til kuling fra nordøst.

Bornholms Politi fraråder fortsat al unødig udkørsel, men opfordrer trafikanter til at bruge den sunde fornuft.

Flere steder ligger der høje snedriver på grund af snefygning, og nogle steder er veje kun farbare i et enkelt spor.

30. januar var Bornholm også som den eneste landsdel udsat for en kraftig snestorm, der blandt andet lukkede lufthavnen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU