En 36-årig mand fra Midtbornholm tilstod fredag i byretten, at have stjålet spillemønter fra en spillehal.
Bornholms Politi havde sigtet ham for at have stjålet mønter til en samlet værdi af 100.000 kroner fra spillehallen Las Vegas i Snellemark i Rønne, Bowlingcenteret på Torneværksvej i Rønne og Nexø Torvecenter ved at låse automaterne op med den rette nøgle.
Ved Retten på Bornholm blev sigtelsen rettet til 20.000 kroner – og kun fra Las Vegas i Rønne.
Den 36-årige tilstod, at han havde åbnet flere automater med rette nøgle, og stjålet poletter for en værdi på 20.000 kr.
Dommen lød på 60 dages betinget fængsel samt 50 timers ulønnet samfundstjeneste. Desuden skal han være under tilsyn af Kriminalforsorgen i et år og betale 20.000 kr. i erstatning.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.