En 24-årig mand fra Nexø skal fire måneder i fængsel for at have stjålet en bil og kørt i den uden kørekort.
Den lange fængselsstraf skyldes, at den dømte havde en reststraf fra en tidligere dom, som er indregnet.
Ud over fængselsstraffen blev han idømt en bøde på 4.000 kroner.
Den 24-årige tilstod, at han 21. oktober stjal bilen i Pedersker omkring kl. 01:30 og kørte til Nexø og retur. Han blev standset af en politipatrulje i Pedersker kl. 04:25.
Han erkendte at have ført personbilen på trods af, at han er frakendt førerretten. Derfor kunne Retten på Bornholm fredag - som forventet af anklagemyndigheden - gennemføre sagen som en tilståelsessag om brugstyveri og kørsel uden førerret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.