RØNNE – Non-profitorganisationen The Why Foundation har fået bevilget 10.000 kroner til dokumentarforløbet ”ASK WHY? Docs” på Bornholm i skoleåret 2026/2027.
Organisationen havde søgt om 50.000 kroner til projektet, som skal samle elever fra 8.-10. klasse samt ungdomsuddannelser til dokumentarfilm og debat i Rønne Bio.
Forløbet skal sætte fokus på blandt andet fattigdom, menneskerettigheder og sociale forhold gennem filmvisninger og debatarrangementer.
I skoleåret 2025/2026 deltog 333 elever fra otte bornholmske skoler i projektet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.