Selskabet reserverer på forhånd flere pladser hos Bornholmslinjen, end der samlet bliver solgt til rejsende
BORNHOLM – DSB køber på forhånd flere færgebilletter hos Bornholmslinjen, end selskabet samlet set sælger til rejsende til og fra Bornholm.
Det fremgår af en orientering i Kontaktrådet for trafikbetjeningen af Bornholm.
DSB har ansvaret for at sikre gennemgående billetter mellem Rønne og resten af Danmark og har derfor en aftale med Bornholmslinjen om på forhånd at købe et fast antal pladser på hver færgeafgang.
Det er DSB selv, der vurderer, hvor mange pladser der skal købes. Selskabet arbejder løbende med at beregne den forventede efterspørgsel.
For at have tilstrækkeligt med pladser til de rejsende køber DSB ifølge orienteringen i praksis et større antal færgebilletter, end der efterfølgende bliver solgt som en del af rejser til og fra Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.