NYKER – Provstiudvalget har bevilget i alt 338.750 kr. til arbejder på Ny Kirke. Pengene skal gå til tjæring af kirkens tag og en merudgift til reparation af spir, konge og kugle.
Der er bevilget 220.000 kr. til tjæring af taget. Inden arbejdet kan gå i gang, skal Nyker Menighedsråd indhente en udtalelse fra en konsulent.
Samtidig er der bevilget yderligere 118.750 kr. til den igangværende sag om reparation af kirkens spir, konge og kugle.
Menighedsrådet skal fremsende nærmere oplysninger om merudgiften, når de foreligger fra den rådgivende håndværker. Ændringer i afstivningen skal desuden godkendes endeligt af stiftet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.