Lørdag formiddag kan man møde Bornholms Miljø- & Energiforening på Store Torv i Rønne.
Her sættes der fokus på grøn hverdagstransport. Arrangementet er en del af den landsdækkende event, som gennemføres hvert år i september, hvor der sættes fokus på kampen for et bæredygtigt miljø.
16 steder rundt omkring i hele Danmark sætter lokale miljø- og energiforeninger fokus på klimaændringer og vedvarende energi.
”Det er håbet, at aktiviteterne kan inspirerer til, at vi alle tænker i hvordan man selv kan være med til at sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø,” lyder det fra Mikkel Engset Høst fra Bornholms Miljø- og Energiforening.
Foreningen arbejder for, at gøre Bornholm til et fossilfrit samfund, hvor de vedvarende energikilder dominerer energiforsyningen. I det daglige driver foreningen Bornholms Miljø- & Energicenter, der også rummer Energitjenesten Bornholm, og med dette afsæt gennemføres masser af aktiviteter gennem året.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.