RØNNE – BornholmerFærgen glæder sig over, at november måned bød på en fin regularitet i sejladsen.
Der var ingen aflysninger eller større forsinkelser, fremgår det af indberetningen til Trafikstyrelsen.
Der var i alt 242 afgange, hvoraf 95 procent (230) ankom rettidigt. 3,3 procent (8) var forsinket mellem 10 og 20 minutter og 1,7 procent (4) var forsinket mellem 20 og 40 minutter.
Der var ingen aflysninger.
Det er kun Ystad- og Køgeruterne, der indberettes, fordi de er omfattet af kontraktsejladsen for Trafikstyrelsen, altså den offentligt begrundede sejlads.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.