De såkaldte hestehuller langs Vestbornholms badestrande skal om muligt kortlægges, så der kan skiltes med advarsler om de strømfyldte huller i havbunden.
Hestehuller opstår ved at kraftig udgående strøm skaber en fordybning i revlen nærmest stranden. Hullerne ligger typisk med 100-400 meters interval.
De danske kyststrækninger er de seneste måneder blevet luftfotograferet, og billederne er for tiden ved at blive analyseret.
Formålet er at finde ud af, om hestehullerne flytter sig, som mange har troet, eller om de faktisk ligger nogenlunde stille. Bag projektet står Dansk Svømmeunion og TrygFonden, skriver Jyllands-Posten.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.